Indekat?

En Hellig Birma trives fint inde, helst sammen med et andet dyr som legekammerat. Det er rart at sidde inde i varmen og kigge ud på en gæst.

Amadeus og Leopold - og en fremmed huskat på terassen

 


Udekat?
Det er svært at lukke så dejlig en kat ud.

Mange farer lurer ude, Birmaen har sit bl.a. sit udseende imod sig som udekat, den lyse kropfarve vil altid vise, hvor den er.

Sele?
Mine Birmaer lærte nemt at gå i sele, da de var killinger. Faktisk stillede de sig utålmodigt foran den kurv, hvor selerne var, når de gerne ville ud.

Ulempen var, at de konstant skulle være under opsyn, og at de aldrig helt fandt ud af at gå den rigtige vej rundt om buskene, så de kom tit til at sidde meget fast i en meget kort snor.

Amadeus og Leopold i sele i haven

Løbegård?
Fin løsning, hvis man har mulighed for det, helst med direkte adgang fra huset. Katten får frisk luft, når den vil have det, og man er ikke afhængig af at sidde i haven i al slags vejr.

Her i huset
er de tre katte indekatte med fri adgang til løbegård; de bruger den sommer og vinter - og i regnvejr - en del af den er overdækket.

Konklusion
Overvej grundigt, om din kommende kat skal være inde-, ude- eller måske selekat - og hold fast i din beslutning. En Birma er også en meget stædig kat og god til at få sin vilje!

Leopold i sele følger med i løbegårdbyggeriet

 

      < Forside

 

Om Heras

 

Pelspleje

 

Galleri

Links

Kontakt